{"id":107,"date":"2023-02-22T05:59:18","date_gmt":"2023-02-22T05:59:18","guid":{"rendered":"https:\/\/vaeveriet.dk\/vaeveriet-dk\/?page_id=107"},"modified":"2026-01-24T16:08:15","modified_gmt":"2026-01-24T16:08:15","slug":"kumihimo","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/vaeveriet.dk\/vaeveriet-dk\/vaeveteori-opskrifter\/kumihimo\/","title":{"rendered":"Kumihimo"},"content":{"rendered":"\n

Japansk b\u00e5nd- og snorev\u00e6vning<\/p>\n\n\n\n

LIDT HISTORIE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kumihimo-teknikken er formodentlig opst\u00e5et i Korea, hvorfra den er n\u00e5et til Japan i l\u00f8bet af det 8-900 tallet. I Japan udviklede man denne teknik til perfektion. Inden lynl\u00e5sen og andre moderne lukkemekanismer blev opfundet, havde man god brug for snore og b\u00e5nd til at holde styr p\u00e5 kl\u00e6dedragten. Samuraierne brugte mange b\u00e5nd, b\u00e5de til dragt og v\u00e5ben. Snorene har ogs\u00e5 v\u00e6ret brugt ved religi\u00f8se ceremonier og som pynt.<\/p>\n\n\n\n

V\u00c6VEN<\/strong>
I Japan v\u00e6ves b\u00e5ndene p\u00e5 flere forskellige typer af v\u00e6ve. Den mest almindelige v\u00e6v hedder maru-dai, det betyder det runde redskab. Det er en rund plade (spejlet) med hul i midten p\u00e5 4 ben. Den ligner mest af alt en taburet. Pladen er ubehandlet, men pudset s\u00e5 den er helt glat. Fra ca. midt p\u00e5 pladen skr\u00e5ner det ned mod hullet, som er ca. 2 til 4 cm i diameter. Garnet er oplagt p\u00e5 trisser (tama). V\u00e6gten p\u00e5 trisserne kan veje fra 35 gram og op, de mest brugte trisser er p\u00e5 70 eller 100 gram. Den v\u00e6vede snor vokser ned gennem hullet, tynget af en kontrav\u00e6gt. Det er forholdet mellem trissernes v\u00e6gt og kontrav\u00e6gten, der bestemmer snorens fasthed. Man kan k\u00f8be maru-dai’er i bl.a. England og Sverige, eller man kan f\u00e5 en tr\u00e6drejer til at lave sig en. Det sv\u00e6re er trisserne. De har en k\u00e6rne af bly, og v\u00e6gten skal v\u00e6re n\u00f8je kaliberet. Trisser skal konstrueres s\u00e5ledes, at de ikke tipper eller snurre rundt. Det er en nydelse at f\u00e5 fat i en rigtigt maru-dai og gode trisser.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Traditionelt er v\u00e6ven ca. 40 cm h\u00f8j, for i Japan v\u00e6ver man liggende p\u00e5 kn\u00e6, vi foretr\u00e6kker at sidde p\u00e5 en stol. Man skal lave sin v\u00e6v i en h\u00f8jde, der giver en god arbejdsstilling. I stedet for trisser kan man bruge maskinbolte, som f\u00e5s i mange st\u00f8rrelser, filmruller med tungt fyld eller andet. Der v\u00e6ves med fire eller flere trisser. Altid et lige antal. 32 trisser er som regel maximum for en almindelig maru- dai v\u00e6v. Som midterlod kan man bruge strandsten med huller, eller en lille (silke)pose med sand, lodder eller andet tungt materiale.<\/p>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 muligt at lave b\u00e5nd og snore p\u00e5 en papskive med hakker. Man holder papskiven i den ene h\u00e5nd, og v\u00e6ver med den anden . Nu er vi midt i en virkelighed, hvor de fleste af os kan v\u00e6re med. Man skal ikke lade sig h\u00e6mme af manglen p\u00e5 “autoriseret” redskab.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

GARNET<\/strong>
I Japan v\u00e6vedes traditionelt med plantefarvet silke, men japanere v\u00e6ver nu ogs\u00e5 med byron, som er viscose. Der bruges mange tr\u00e5de meget fint garn. “Garnstrengen” best\u00e5r af ca. 40 tr\u00e5de tynd silke eller andet. Men der er mange andre muligheder. Man kan bruge amagergarn, som giver fine, blanke b\u00e5nd og snore. Skal man bare \u00f8ve sig er alm. bomuldsgarn 8\/4, som de fleste har liggende i gemmerne, udm\u00e6rket. Ogs\u00e5 her g\u00e6lder det bare om at fors\u00f8ge sig frem. S\u00e5 l\u00e6nge garnkvaliteten passer til b\u00e5ndet og dets anvendelse. Som vesterl\u00e6nding kan man v\u00e6ve helt uden at v\u00e6re bundet af traditioner. Vi har ikke overskredet gr\u00e6nser, n\u00e5r vi monterer en maru-dai med l\u00e6dersn\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n

B\u00c5ND OG SNORE
<\/strong>B\u00e5ndene kan have forskellige former. Man kan lave runde snore og flade b\u00e5nd. Man kan lave kantede b\u00e5nd eller spiralsnore, tv\u00e6rsnittene kan have mange former. Og s\u00e5 kan man lave hule snore med og uden k\u00e6rne.
Mulighederne for variationer er uendelige. De samme b\u00e5nd kan v\u00e6ves med forskellig farveops\u00e6tning, det giver forskellige m\u00f8nstre (farveeffekt). Man kan lave varianter, hvor man v\u00e6ver kombinationer af flere b\u00e5nd.
Nogle b\u00e5nd er lette at v\u00e6ve, andre meget vanskelige, slagenes indbyrdes r\u00e6kkef\u00f8lge skal f\u00f8lges n\u00f8je, og rapporten kan v\u00e6re lang. Et b\u00e5nd med 16 trisser kan sagtens v\u00e6re lettere at v\u00e6ve end et med 8, det afh\u00e6nger af flere faktorer om b\u00e5ndet er let eller sv\u00e6rt. Nogle slag eller sammens\u00e6tninger af slag f\u00f8les lettere end andre. At kumihimo’e er ikke en besk\u00e6ftigelse, der indbyder til livlige diskussioner under arbejdet. Og som n\u00e6vnt tidligere kr\u00e6ver det ro og koncentration. Har man f\u00f8rst fundet b\u00e5ndets rytme, oplever man v\u00e6vningen som en slags meditation, fred i sj\u00e6len, ren nydelse. Men s\u00e5dan er det jo med n\u00e6sten alt slags v\u00e6vning!<\/p>\n\n\n\n

ANDRE LANDE
<\/strong>Uden for Japan fremstiller man b\u00e5nd og snore i lignende teknikker. I Sydamerika v\u00e6ver hyrderne slynger i en teknik, som minder om kumihimo. De sydamerikanske b\u00e5nd kan ogs\u00e5 v\u00e6ves p\u00e5 en maru-dai v\u00e6v. Hyrderne, som v\u00e6ver de sydamerikanske b\u00e5nd, bruger intet redskab. De holder garnet i venstre h\u00e5nd, og v\u00e6ver med h\u00f8jre h\u00e5nd. Den f\u00e6rdige snor vokser ud under h\u00e5nden. De v\u00e6ver slyngerne, medens de g\u00e5r i bjergene og vogter deres dyr. Disse snore, som er fremstillet uden redskab, kan v\u00e6re meget komplicerede
P\u00e5 vores breddegrader har man lavet h\u00e5rarbejder, smykker og brugsgenstande fremstillet af lange menneskeh\u00e5r. Disse smykker blev v\u00e6vet p\u00e5 en v\u00e6vetype, som minder meget om den japanske maru-dai v\u00e6v. I Danmark kan man se h\u00e5rsmykker p\u00e5 Bangsbomuseet i Frederikshavn. H\u00e5rkullornen i Dalerne holder stadig traditionen i h\u00e6vd. Bangsbomuseet har udgivet en bog om disse kvinder og h\u00e5rarbejder.<\/p>\n\n\n\n

OPSKRIFTER<\/strong><\/p>\n\n\n\n